Tolv til trykkeren!

24-01-2011

Det har altid været Novagraf's mål at være markedets mest kompetente sparringspartner på de grafiske ydelser - det kræver markedets dygtigste medarbejdere

Det er derfor heller ikke uden en vis stolthed vi kan ønske vores trykkerelev, Aksel Jensen, tillykke med sit svendebrev som han modtog med topkarakter: Et flot og rungende 12-tal. Foruden den flotte karakter modtog Aksel ligeledes en medalje for sin indsats til eksamen.

Aksel har stået i lære hos Novagraf siden 2008 og kan nu pryde sig med titlen ”Grafisk Tekniker”. Under hele uddannelsesforløbet har vores trykker-team bistået med såvel sparring, læring og kyndig vejledning.

”Det flotte resultat bevidner naturligvis om Aksels engagement og faglige viden – men i høj grad også om det generelle kompetenceniveau og den kvalitetsbevidsthed der eksisterer i vores trykkeri”, fortæller salgsdirektør Lasse Jørgensen.

Copyright © Novagraf A/S 2012