|
I samarbejde med Media Collage Aalborg har vi i november og december afholdt en række kompetenceudviklingskurser. Der har været deltagere fra hele Nord- og Østjylland, og der er i alt investeret 504 mandetimer i vidensudvikling.
De mange nye muligheder for at bygge interaktivitet ind i dokumenterne, har været omdrejningspunktet for kurserne. Det har længe været almindeligt at publicere tryksager som fx brochurer og kataloger som bladre-PDF’er på nettet. Men her behøver det slet ikke at stoppe. Nu arbejder vi også med funktionsknapper, billedsekvenser, filmklip og lyd. Det giver helt nye muligheder i kommunikationen, men stiller også nye krav til dem der arbejder med opgaverne. Det gælder både i forbindelse med planlægningen og ved selve produktionen.
Kursusrækken har været en stor succes. Her et par friske udtalelser fra tre af deltagerne:
”Det er det bedste kursus jeg nogensinde har været på. Det kan jeg virkelig bruge til noget.”
”Fantastisk, nu er det sjovt at være grafiker igen.”
”Tak for et par super inspirerende og motiverende dage. Vi fik en masse brugbare værktøjer med os hjem, som vi vil gøre brug af i vores daglige arbejde med det samme. Vi glæder os til at se hvad i finder på næste gang.”
Vi vil i begyndelsen af det nye år følge op på indsatsen. Kan du ikke vente - så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.
|